Vi blev, som så mange andre par gravide ved et uheld. Ikke fordi det aldrig skulle være, men måske bare ikke lige så hurtigt. Vi havde været sammen knap et år da testen pludselig viste 2 streger! Åhh nej hvad gør man så???? Joo jeg startede med at gå sådan ca 1000000 gange rundt om mig selv og anede ikke hvad jeg lige skulle stille op. Ringede til kæresten som blev helt stille i røret - og det hjalp ligesom ikke vel????!!!!
Det lidt sjove ved denne dag, var at jeg tog min graviditetstest på min daværende arbejdsplads, da jeg lige havde brug for selv at se svaret først...Men det er vel også meget normalt ikke???
Men fik ikke lavet særlig meget fornuftigt den dag - havde en ustyrlig lyst til at råbe det til alle, men samtidig var jeg lige ved at lave i bukserne af skræk over fremtiden......skulle vi overhovedet have det her barn?? Var jeg klar?? Kan jeg overhovedet finde ud af at være mor?? Hvordan bliver det her barn?? Er det nu sund og rask?? Var det overhovet den rigtige mand jeg var sammen med?? Økonomi?? Åhh nej - gråd og bleskift!! Jamen for pokker hvor var det da surealistisk! Tanken om at der var sådan et lille menneske indeni mig - hvordan kan det lige lade sig gøre?? Teknisk set ved jeg godt hvordan det kom derind, men hvor er det da en underlig fornemmelse at dele krop med sådan et lille væsen.
Heldigvis fik vi en god snak om det, og vi besluttede heldigvis at beholde dette lille vidunder, som vi jo ikke kunne være foruden i dag (0:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar